Vi går efter store, tunge dyr med stærk overlinje, god kødsætning og gode ben

Avlsmål

Vi avler efter at skabe harmoniske dyr med en stærk overlinje og et veludviklet kryds. Vi går efter store, tunge dyr med god kødsætning og gode ben. De to vigtigste egenskaber i vores avlsmål er temperament og polledhed.

Vi har igennem alle årene selekteret efter temperament, og det gør, at alle vores dyr er grime-vante og dyrskue-vante. Samtidig er omkring halvdelen af besætningen polled. Vi har stor fokus på genetik, og derfor bruger vi altid en hornet far, når et dyr bliver polled. Vores stærke selektion sikrer, at det kun er de bedste dyr, der får lov at blive i besætningen.

Nogle kalder det hårde odds, men vi må erkende, at den nemmeste måde at overleve på Humlegården – det er at være stor.

Vi bruger genomisk test til at udvælge dyr til avl. Derudover får vi kåret alle vores køer – og vores ungtyre.